Saturday, July 22, 2006

 

På randen af knock-out

Uha, uha.

Det var lige ved at gå galt i første runde. Man skulle ellers mene, at jeg havde alle trumferne:

1) Havde 400 mere i rating
2) Fik hvid
3) modstanderen mødte et kvarter for sent op.

Omkring træk tyve var situationen:

1) Syv minutter tilbage til 20 træk
2) Modstanderen har skubbet brættet så langt over mod mig, at der hverken er plads til albuer eller noteringsliste på min side (bordene er ret smalle).
3) Modstanderen har stærkt angreb og ca. en time mere på uret!!

Heldigvis for mig spillede han et intuitivt offer (bedømt på betænkningstiden), som han ikke kunne finde ud af at følge op. Derefter kunne jeg begynde at spille på afbytninger og vinde slutspillet.

Efter partiet begik min modstander den klassiske fejl at spørge, om jeg ville have taget imod remis undervejs. Jeg svarede selvfølgelig ja, hvilket ærgrede min modstander. Så kan man jo lære at lade være med at spørge.

Bestemt ikke nogen prangende start. Men selv garvede folk som Jonny Hector og Nick de Firmian kunne ikke vinde, så måske skal jeg bare være glad for at slippe med skrækken.

Partierne fra første runde bliver lagt ude på turneringens hjemmeside (se link til venstre på siden)

/Arne

Comments:
Meget god opsummering af partiet. Godt, du ikke måtte indlede bloggen med et favoritnederlag.
 
Puha, du var jo heeeelt væk.

Du må allerede have brugt en stor del af det held, der kan tilkomme dig i turneringen! ;)
 
Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?