Saturday, July 29, 2006

 

Øv, remis

Før dagens runde havde jeg kigget på min modstanders åbninger og fundet ud af, at han altid spiller 2.c3 mod siciliansk. Det kunne blive meget svært at vinde. Til gengæld spiller han en meget tveægget variant mod fransk. Det ville jeg gerne spille.

Partiet begyndte 1.e4 e6
Her gik han allerede i tænkeboks og kom frem til
2.c3
Det har jeg godt nok aldrig set før. Jeg tænkte at ideen måtte være at forsøge at lokke mig til 2...c5 med overgang til siciliansk. På 2...d5 forventede jeg 3.e5. Hvis han ville spille afbytningsvarianten, kunne han bare spille 2.d4
2...d5 3.exd5 exd5 4.d4 Ld6 5.Ld3 Sc6 6.Se2 Sf6 osv
Naturligvis forsøgte jeg at skabe pres, men uden held. Da jeg løb for ideer, tilbød jeg remis.

Efter partiet overraskede han ved at hævde, at han havde haft fordel undervejs. Hvem ved om han har ret? Og gør det nogen forskel, når han åbenlyst kun er interesseret i remis?

I toppen overraskede Allan Stig Rasmussen med en remis mod Curt Hansen. IM-normen er i hus, så han kan jagte GM-normen i morgen. Helt utroligt for en spiller som aldrig har scoret en IM-norm før.

/Arne

Comments: Post a Comment



<< Home

This page is powered by Blogger. Isn't yours?